Et åbent brev til min familie

Jeg er stofmisbruger. Jeg har brug for hjælp.

Løs ikke mine problemer for mig. Det får mig kun til at miste respekten for dig. Kom ikke med belæringer og moralprækener, beskyldninger og skænderier, hvad enten jeg er påvirket eller ej. Det vil måske få dig til at føle dig bedre tilpas, men det vil kun forværre situationen.

Accepter ikke mine løfter. Min sygdoms natur forhindrer mig i at holde hvad jeg lover, selv om jeg mente det da jeg sagde det. Løfter er kun min måde, at udsætte smerten på. Hold fast ved de aftaler vi laver.

Hids dig ikke op. Det vil ødelægge dig og din mulighed for at hjælpe mig.

Lad ikke din bekymring for mig, få dig til at gøre ting som jeg selv kunne gøre.

Dæk ikke over mig, eller prøv ikke at skåne mig for konsekvenserne af mit misbrug. Det gør måske krisen mindre men det vil gøre min sygdom værre.

Frem for alt, flygt ikke fra virkeligheden sådan som jeg gør. Stofafhængighed, min sygdom, bliver værre når mit forbrug forsætter.

Begynd med at planlægge din helbredelse. Find Nar-Anon, som er til for at hjælpe stofmisbrugeres familier.

Jeg behøver hjælp - af en læge, en psykolog, en rådgiver, en stofmisbruger - som har fundet helbredelse i NA, og fra Gud.

Jeg kan ikke hjælpe mig selv.

Din stofmisbruger