At give slip - nøglen til at overleve

At overvinde den stadige strøm af kriser, som følger af afhængigheden, kræver at man kan give slip. Denne tekst handler om, hvordan det allerede har hjulpet mange mennesker i Nar-Anon

Vi vil alle gerne være hjælpsomme, venlige og omsorgsfulde mennesker. For mange af os har det været et udpræget karaktertræk. Vi hjalp andre, især den afhængige i vort liv, selv når vi var nødt til at bringe ofre for at gøre det. Når vores elskede afhængige fik et problem, var vi de første til at komme til hjælp. Blev de fyret fra deres arbejde, arresteret eller simpelthen syge af stoffer, ja så forsvarede vi dem og plejede dem dag og nat.

Selv når de gjorde os ondt, ignorerede vi den fysiske og psykiske smerte, vi led, mens vi prøvede at hjælpe. Uden at opdage det, blev vi afhængige af at hjælpe dem, uanset konsekvenserne for dem, for os selv eller for vores familie. Vort liv drejede sig om at gøre alting rigtigt, ordne alle problemer og bære alle ansvar. Vort liv blev fokuseret på, hvad vi gjorde for misbrugeren.

I virkeligheden følte mange af os, at vi ikke havde noget liv adskilt fra den afhængige ægtefælle, barn eller ven. Andre kunne se dette, men vi selv kunne ikke. Vi benægtede alle forslag i den retning.

Nar-Anon hjalp os til at se denne destruktive og tvangsprægede adfærd som dét, den i virkeligheden er: En del af afhængighedens familiesygdom. Nar-Anon hjalp os også til at forstå og til at begynde at bruge et vigtigt værktøj til at overvinde en del af sygdommen: At kunne give slip.

At give slip

At give slip er hverken venlig eller uvenlig. Det er en enkel måde at begynde vor egen helbredelse på, og den tillader os at overvinde de ødelæggende påvirkninger, sygdommen har haft på vort liv.

At give slip er at se virkeligheden i øjnene, så vi kan overskue vor egen situation på en mere objektiv og realistisk måde. Ved at give slip begynder vi at skabe en positiv reaktionskæde, som tillader os at træffe gennemtænkte og konstruktive beslutninger.

Når vi løsriver vore følelser fra problemerne og fra den afhængige, så er det at give slip. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi bare går vores vej, men snarere at vi lærer at se årsag og virkning mere objektivt og nøgternt.

At give slip betyder ikke, at vi holder op med at elske og drage omsorg. Vi kan stadig elske den afhængige og være omsorgsfulde over for ham/hende. Vi bliver bare nødt til at gøre det på en måde, så de er frie til at løse deres egne problemer.

Først lærer vi at vi ikke er ansvarlige for den afhængiges sygdom og handlinger. Dette er en vigtig pointe. Så længe vi på en eller anden måde følte os ansvarlige for deres misbrug og for konsekvenserne af misbruget, var vi fanget af sygdommens vanvid. Stofmisbrug er en sygdom som den afhængige ikke pådrog sig med vilje, og hverken de eller vi kan kontrollere, hvem der får sygdommen og hvem der ikke gør det.

Vi bliver klar over, at vi er besat af et andet menneskes opførsel, og efterhånden som vi lærer at give slip, finder vi at vi kan gøre vort eget liv lettere, lykkeligere og mere konstruktivt. Det betyder ikke at vi behøver at leve uden dem; det betyder, at vi bliver bevidst om - og udvikler vor egen individualitet.

Vi lærer i Nar-Anon

- Ikke at lade os manipulere med og kontrollere af et andet menneske. Ikke at reagere automatisk på ting, som de siger eller gør. At tage sig tid til at få overblik over alle kendsgerninger og tænke dem igennem. Vor Højere Magt vil hjælpe os.
- Ikke at acceptere andres ansvar. Ethvert menneske har brug for at bære sin del at byrder og ansvar. Så længe vi påtager os de ting for dem vi elsker, vil de føle sig frie til at gøre noget andet, uden at tænke på konsekvenserne.
- Ikke at gribe ind for at forhindre en krise. Når den afhængige er syg af sit misbrug, så siger vi ikke, at det er forkølelse. Når han har brugt pengene, der skulle have været brugt til afdrag på bilen, til stoffer, så låner vi ikke af venner eller familie for at hjælpe. Så længe vi fortsatte med at forhindre kriser, blev ingenting bedre; vi måtte bare arbejde hårdere med at finde løsninger.
- Ikke at fremprovokere kriser. Den næste krise kommer, når dens tid er inde. At skabe en ny krise, forøger blot vægten af dine problemer.
- Ikke at undskylde, dække over eller tage skylden for andre. Hvis de har gjort noget galt lærer vi at lade dem tage konsekvenserne. Og ja: der kan være konsekvenser for os og andre familiemedlemmer også, men vi lærer at de følelsesmæssige omkostninger for disse handlinger ikke er vore.
- Vi bekymrer os nok til ikke at lade os bekymre. Dette kan lyde mærkeligt eller barskt. Men vi kan ikke fortsætte med at bekymre os, til vi bliver syge over, hvad de gør, eller hvad der sker næste gang. Vi har vort eget liv at leve, og kun hvis vi kan bekymre os nok om ikke at bekymre os, kan vi få vort eget liv igen.
- Ikke at blive personligt krænket af den afhængige. Vi kan se igennem stofferne og se et andet menneske, som har den sygdom som hedder afhængighed, og som er forårsaget af stoffer. Vi lærer at have medlidenhed med dem, uden at påtage os skam, fordi de har en uhelbredelig sygdom.
- At give slip bringer os nærmere vor Højere Magt. Og uden hjælp fra Gud, vil ingenting virkelig blive bedre

Hvad er belønningen for at give slip?

Først vil man måske føle mere smerte, usikkerhed og bekymring. Men med tiden vil den vægt, der kommer af at bære alle andres byrder, utvivlsomt lette. Når vi begrænser mængden af byrder til kun at omfatte vore egne, bliver livet lettere at se i øjnene. Vi begynder at få klarhed i vore tanker og i vor reaktion på problemer. Klarhed fører til fred i sindet, jo mere vi praktiserer det at give slip i vore relationer til dem vi elsker, jo mere fred vil vi finde i os selv.

Når vi giver slip, vil vi føle os fri af den bundethed, vi har været i i årevis. I det mindste kan vi leve uden skyldfølelse og skam. Med tiden vil vor følelse af usikkerhed og mangel på selvværd svinde hen og blive erstattet af selvtillid.

At give slip bringer frihed og kan til sidst føre til en følelse af sindsro. At lære at give slip er en langsom proces, og ofte fyldt med både smerte og triumf, men det er sådan du kommer nærmere den Højere Magt.

At give slip kommer ikke let eller hurtigt. De fleste Nar-Anon-medlemmer finder, at de gør større fremskridt, når de regelmæssigt deltager i møder og arbejder med en sponsor. Ved at dele vore frem- og tilbageskridt med andre medlemmer, opnår vi ny styrke til udfordringerne, der kommer forude.

Uden de erfaringer, den styrke og de håb, som vi lærer fra andre, vil det at give slip formodentlig blot forblive en teori i en pjece. At opbygge det at kunne give slip som en del at sin karakter kræver støtte. Du kan finde den støtte i Nar-Anon